Brownie

imageimage

 

En af mine absolut yndlingskager. En lækker chokoladerig kage. Den smager bare helt fantastisk! Opskriften stammerr fra Claus Meyer, dog med et par små ændringer.

Ca. 12 stk

250 g mørk chokolade, minimum 70%

135 g smør

5 æg

380 g sukker

65 g hvedemel

15 g usødet kakaopulver

1/2 tsk. salt

evt. hakket chokolade og nødder

1 firkantet form, ca 24×24

Forvarm ovnen ved 170 grader varmluft.

Hak chokoladen groft og smelt den over vandbad med smørret. Pisk æg og sukker sammen(det må ikke være for luftigt). Rør chokoladeblandingen i. Sigt mel og kakaopulver, rør det i med saltet. Kom dejen i en form med bagepapir og bag den i ca. 25 minutter, den skal kun lige have sat sig.

 

image

Fastelavnsboller med creme og remonce

 

image

Ca. 15 stk

Vaniljecreme:
1 vaniljestang, kornene
25 g sukker
20 g maizena
2 1/2 dl mælk
1 æggeblomme

Dej:
1 1/2 dl mælk
100 g smør
2 æg
25 g gær
50 g rørsukker
1 tsk. kardemomme
1 tsk. vaniljepulver
1/2 tsk. fint salt
60 g ølandshvede
300-500 g hvedemel

Remonce:
50 g sukker
50 g marcipan
50 g blødt smør

4 chokoladeknapper til hver bolle
lidt mælk til pensling

Glasur:
flormelis
evt. usødet kakaopulver
lidt kogende vand

Fremgangsmåde

Vaniljecreme: Mas kornene fra vaniljestangen med lidt af sukkeret. Pisk maizena, sukker og vaniljesukker sammen med 1 dl af mælken og derefter æggeblommen. Bring mælken i kog. Når mælken koger tilsættes maizenablandingen under konstant piskning til cremen er tyknet og kogt godt igennem. Kom cremen i en beholder og læg husholdningsfilm oven på cremen. Køl den helt af i 2-3 timer.

Dej: Smelt smørret i en gryde, rør mælken i. Opløs gæren i mælkesmørret, når den er lillefingervarm. Bland alle  ingredienserne undtagen hvedemelet i en røreskål. Tilsæt hvedemele lidt efter lidt mens der æltes. Ælt dejen til den er glat og smidig. Lad den hæve tildækket et lunt sted i ca. 45 minutter.

Remonce: Ælt sukkeret ind i marcipanen. Tilsæt smørret i små klatter og ælt det ind i.

Samling: Rul dejen ud i en stor firkant med 1/2 cm tykkelse. Skær kvadrater på ca. 12×12 cm ud.
Placer på hver firkant 1 spsk. creme, 1 tsk. remonce og 4 chokoladeknapper. Fold hjørnerne sammen på midten, og tryk dem helt sammen sådan der ikke er nogle huller hvor fyldet kan løbe ud. Læg dem på en bageplade med bagepapir med samlingen nedad og lad dem efterhæver i ca. 30 minutter.
Forvarm ovnen ved 175 grader varmluft.
Pensl bollerne med mælk og bag dem i ca. 15 minutter til de er gyldne og gennembagte.

Glasur: Rør flormelis og evt. usødet kakaopulver sammen med lidt kogende vand til glasuren er tyktflydende. Kom glasur på bollerne og pynt dem.

Chokolade cookies med 3 slags chokolade

image

 

Knasende sprøde chokolade cookies med en tilpas kraftig smag af kakao samt stykker af chokolade der er let karamelliseret. Hvis man vil have dem chewy indeni kan man bare bage dem lidt kortere tid.

Ca. 22 stk

45 g smør
50 g mørk chokolade 40%
135 g sukker
1 æg
50 g hvedemel
30 g kakaopulver
1/3 tsk. bagepulver
1/3 tsk. fint salt
1/2 tsk. vaniljesukker
35 g hvid chokolade
35 g mørk chokolade
35 g lys chokolade

Fremgangsmåde: Hak de 50 g chokolade og smelt det i en gryde ved lav varme sammen med smørret. Rør æg, vanilje, sukker og salt sammen. Kom chokoladesmørret ned i. Rør resten af de tørre ingredienser i og tilsæt derefter grofthakket chokolade.
Tril lige store kugler af dejen på en bageplade med bagepapir og tryk dem lidt flade.
Bages i en forevarmet ovn på 180 grader i ca. 12-15 minutter. Afkøles på en bagerist og opbevares i en tætsluttede dåse. image

 

Kokoskage med citrongræs

 

image

 

Ca. 8 personer
200 g blødt smør
125 g hvedemel
4-5 stænger citrongræs
250 g sukker
4 æg
125 g kokosmel
2 tsk bagepulver

Sirup:
Den yderste skræl af citrongræsset
75 g sukker
75 ml vand

Fremgangsmåde:
Pil den yderste skræl af citrongræssene, læg skrællen til siden.
Hak de skrællede citrongræs fint.
Kom det hakkede citrongræs i en foodprocesser sammen med sukkeret, og blendt det godt.
Tilsæt smør, kokosmel og æggene, og blendt igen.
Kom til sidst mel og bagepulver i. Blendt for sidste gang.

Kom bagepapir i bunden af en springform med en diameter på 22 cm
Smør siden med fedtstof og drys med mel. Kom dejen i.
Bag kagen i en forevarmet ovn på 170 grader, bag kagen i ca. 40-45 minutter. Lad kagen køle af ca. 15 minutter, befri kagen fra springformen og kom den over på er fad.

Sirup:
Hak skrællen fra citrongræsset, kom der i en lille gryde sammen med vand og sukker.
Lad det koge ved middel varme i ca. 10 minutter indtil den er tyknet lidt. Si siruppen.
Prik huller i kagen med en strikkepind og hæld siruppen udover kagen. Lad den trække lidt.

 

Kanelsnurrer

 

 

image

image

Disse snurrer er super gode. Bløde og lækre med en dejlig smag af kanel og kardemomme.

 

Ca. 16 stk

Dej:

5 dl kold mælk

50 g gær

1 æg

800 g hvedemel

200 g ølandshvede

150 g rørsukker

10 g fint salt

3 g kværnede kardemommekapsler

10 g stødt kardemomme

150 g smør

 

Remonce:

200 g blødt smør

200 g rørsukker

5 g stødt kanel

 

1 sammenpisket æg til pensling

 

Fremgangsmåde

Dej: Opløs gæren i mælken i en røreskål. Rør ægget i, og kom alle ingredienserne i undtagen smørret. Ælt i ca. 8 minutter ved lav hastighed til dejen er glat og fast. Tilsæt smørret i små klatter og ælt det igen i ca. 8 minutter til dejen igen er glat og fast. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted  i 1-2 timer.

 

Remonce: Pisk alle ingredienserne godt sammen.

 

Rul dejen ud i en firkant på ca. 30×60 cm. Smør remoncen ud på dejen i et jævnt lag. Fold 1/3 af dejen fra den korte side ind over midten og den sidste ind over den første sådan der er 3 lag. Rul dejen ud igen så den er ca. 30×40. Skær dejen i strimler med 2 1/2 cm tykkelse og 30 cm lang. Tag en dejstrimmel og sno den. Tag den snoede dejstrimmel og sno den to gange om den ene hånds lang -og pegefinger, træk den dejsnip der er tilbage ned igennem midten.

Læg snurrene på en bageplade med bagepapir og pensl dem med æg. Bag dem i en forevarmet ovn ved 200 grader varmluft i ca. 15 minutter. Afkøles på en bagerist.