Kanelsnurrer

Kanelsnurrer

 

 

image

image

Disse snurrer er super gode. Bløde og lækre med en dejlig smag af kanel og kardemomme.

 

Ca. 16 stk

Dej:

5 dl kold mælk

50 g gær

1 æg

800 g hvedemel

200 g ølandshvede

150 g rørsukker

10 g fint salt

3 g kværnede kardemommekapsler

10 g stødt kardemomme

150 g smør

 

Remonce:

200 g blødt smør

200 g rørsukker

5 g stødt kanel

 

1 sammenpisket æg til pensling

 

Fremgangsmåde

Dej: Opløs gæren i mælken i en røreskål. Rør ægget i, og kom alle ingredienserne i undtagen smørret. Ælt i ca. 8 minutter ved lav hastighed til dejen er glat og fast. Tilsæt smørret i små klatter og ælt det igen i ca. 8 minutter til dejen igen er glat og fast. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted  i 1-2 timer.

 

Remonce: Pisk alle ingredienserne godt sammen.

 

Rul dejen ud i en firkant på ca. 30×60 cm. Smør remoncen ud på dejen i et jævnt lag. Fold 1/3 af dejen fra den korte side ind over midten og den sidste ind over den første sådan der er 3 lag. Rul dejen ud igen så den er ca. 30×40. Skær dejen i strimler med 2 1/2 cm tykkelse og 30 cm lang. Tag en dejstrimmel og sno den. Tag den snoede dejstrimmel og sno den to gange om den ene hånds lang -og pegefinger, træk den dejsnip der er tilbage ned igennem midten.

Læg snurrene på en bageplade med bagepapir og pensl dem med æg. Bag dem i en forevarmet ovn ved 200 grader varmluft i ca. 15 minutter. Afkøles på en bagerist.

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Kanelsnurrer